Korttælling er en Blackjack strategi, som mange spillere prøver at bruge for at opnå en fordel overfor huset. Ideen med korttælling blev glamouriseret i filmen Rainman, hvor Dustin Hoffman spillede en “idiot savant”, der var et geni til korttælling. Tom Cruise, der spillede Hoffman’s lyssky yngre broder, tog ham med til et Vegas casino og lavede en formue i løbet af få timer ved Blackjack bordet. Selvom dette korttællingskoncept synes attraktivt, kræver effektiv korttælling i praksis øvelse og dedikation. Det er muligt at anvende korttælling til at opnå en fordel i landbaserede casinoer, hvis man tager sig tid til at udvikle et system, der virker.
Korttælling er imidlertid forbundet med visse forviklinger, så man kan roligt sige, at det ikke er for hvem som helst. Nogle spillere prøver at lave en levevej ud af at tælle kort. Det er imidlertid mere realisabelt at praktisere korttælling løbende, og så bruge færdighederne på en tilfældig tur til Vegas, og herved tjene mere end til afholdelse af hotelomkostninger og rejseudgifter. En god grund til ikke at gøre korttælling til sin levevej, er de modforanstaltninger, som casinoer har indført som beskyttelse mod korttællere. Mange casinoer vil holde øje med dem, der ser ud som om, at de tæller kort ved Blackjack bordet, og vil til disse spillere forslå, at de spiller et andet spil, eller at de forlader casinoet. Kvaliteten af sikkerhedskameraer i casinoer er også med til afsløring af korttællere, fordi casinoer deler information om mistænkte korttællere imellem sig.
Ikke desto mindre kan korttælling stadig være en nyttig og sjov strategi på ferier til Vegas. Korttællingsteknikker er særligt effektive i single-deck spil, men det er også muligt at anvende et system til korttælling i ”shoe” games (multi-deck spil, hvor kortene deles ud fra en plastik ”shoe” - sædvanligvis bestående af fire til otte sæt kort). Den væsentligste teori bag korttælling er evnen til at skelne mellem sæt af kort med mange høje kort, som er godt for spilleren, og sæt af kort med mange lave kort, som er godt for dealeren. Dette skyldes de strenge regler, som en dealer skal følge (hitte på seksten og stå på sytten). Mange lave kort forøger sandsynligheden for, at dealerens hånd vil vinde, mens højere kort sandsynligvis vil gøre, at dealeren bust’er.
Korttællingssystemer er snarere end egentligt at huske hvert enkelt kort, der er delt ud i løbet af spillet, baseret på et system med tildeling af points. Det mest almindelige system er Hi/Lo, hvor lave kort tildeles en værdi på +1, mens kort med værdi fra 10 og op til es tildeles -1. På den måde kan man få en idé om, hvorvidt de tilbageværende kort vil være til gunst for spilleren eller dealeren. Et positivt tal betyder, at de resterende kort indeholder mange høje kort, hvorimod et negativt tal betyder, at der er mange lave kort. Hi/Lo-systemet er det letteste at styre, men tager ikke højde for antallet af kortspil, og der må deles for at finde den rigtige værdi. Et andet korttællingssystem er ”true count”-systemet, der er mere indviklet at styre, men som til gengæld automatisk tager højde for antallet af kortspil, der indgår i spillet.
Der findes nogle kendte korttællere. En af dem er Ken Uston, hvis korttællingsudnyttelser af og retslige efterspil med casinoer blev offentliggjort vidt og bredt og blev til et indslag i nyhedsprogrammet 60 Minutes. Andre, der har haft succes med korttælling, har ikke været så synlige i medierne, men har opnået at tjene anseelige beløb på andre måder. For eksempel Edward Thorp, forfatteren af den klassiske korttællingsguide ”Beat the Dealer”, der driver en succesfuld fond. Du behøver dog ikke at være berømt for at være en succesfuld korttæller. Alt, hvad du behøver, er et godt kendskab til spillet og så meget øvelse som muligt, og så kan du også slå dealeren og vinde i Blackjack!
