Roulette betragtes som et af det mere elegante bordspil (table games) og spilles særligt i landbaserede casinoer fortrinsvis af de finere samfundsklasser. Sådan behøver det naturligvis ikke at være, da spillet er let at lære og meget spændende at spille.
Læs mere om:
Spillet varierer en anelse afhængigt af oprindelse. For eksempel anvendes der til Amerikansk Roulette 38 numre (1 – 36, 0 og 00), hvorimod Europæisk Roulette kun har 37 numre, da 00 udelades. I denne guide forudsætter jeg, at der spilles Europæisk Roulette, da oddsene for spillerne her er en anelse bedre, hvorfor det bør være det foretrukne spil. Reglerne for Europæisk og Amerikansk Roulette er i øvrigt helt ens.
FORMÅL
Formålet med dette spil er enkelt – gør en indsats på et spil på bordet, der skal matche det tal, der bliver vindertallet. Der kan spilles på alt fra Sort/Rød, Lige/Ulige og 1-18/19-36, enkelte numre og kombinationer heraf. Jo mere kompliceret spillet er, desto højere er udbetalingen. Hermed mener jeg, at et spil på nummer 8, hvor 8 viser sig at være vindertallet, giver dig pengene 35 gange tilbage. Hvorimod et spil på sort, hvor vindertallet bliver 8, som også er sort, kun giver dig indsatsen en gang tilbage.

ROULETTEHJULET
Roulettehjulet består af 37 numre; 1 – 36 og 0. Numrene er placeret således, at hverken rød eller sort favoriseres og tilsvarende for høj eller lav. Hjulets huller er skiftevis røde og sorte og ligeledes skiftevis høj eller lav.
ROULETTEBORDET
Roulettebordet består af alle tallene fra Roulettehjulet, med to indsatssektioner – Inside Bets og Outside Bets. Inside Bets befinder sig indenfor diagrammet af numre. Outside Bets befinder sig uden for nummerdiagrammet, såsom Sort, Rød, Første 12, Midterste 12 osv.
INSIDE BETS
Der findes 6 Inside Bets på et Roulettebord. Inside Bets betragtes som mere komplicerede, da de har lavere vinderodds, men til gengæld giver større udbetaling.
Et enkelt tal – 35 gange indsatsen: Dette er spil på et enkelt nummer, spillet direkte på det pågældende nummer (0-36). Hvis nummeret kommer ud, vinder du.
To tal – 17 gange indsatsen: Dette er spil på to numre ved siden af hinanden, hvilket gøres ved at placere indsatsen på linjen mellem de to tal. Hvis et af de to tal kommer ud, vinder du.
Tre tal – 11 gange indsatsen: Dette er spil på 3 numre i en række såsom 1-2-3. Spillet gøres ved at placere indsatsen på linjen mellem området for inside og outside bets ved den række numre, du gerne vil spille på. Hvis et af de 3 tal kommer ud, vinder du.
Fire tal – 8 gange indsatsen: Dette er spil på 4 numre, der ligger sammen, hvilket gøres ved at placere indsatsen i krydset mellem de 4 numre. Hvis et af de 4 tal kommer ud, vinder du.
Fem tal – Dette spil kan kun spilles i Amerikansk Roulette. Det er spil på 0, 00, 1, 2 og 3, hvilket gøres ved at placere indsatsen på linjerne mellem 1, 2, 3 og 0-00. Dette spil betragtes som det dårligste spil at spille i Roulette, fordi casinoet får en yderligere 2,5%’s fordel. Så hold dig fra det.
Seks tal – 5 gange indsatsen: Dette er spil på 6 numre i to rækker med 3, der ligger ved siden af hinanden (fx: rækken med 7-8-9 og rækken med 10-11-12). På samme måde som ’Tre tal’ gøres det ved at placere indsatsen på linjen mellem området for inside og outside bets, men i mellem de to relevante rækker.
OUTSIDE BETS
Disse spil kaldes normalt sikre eller simple spil, med lavere udbetaling men højere odds. Der er 5 forskellige outside bets.
Kolonne spil – 2 gange indsatsen: Dette er spil på en kolonne med 12 numre, som foretages ved at placere indsatsen i den ønskede kolonnes ”2-1”-boks nederst på bordet, længst væk fra 0. Fx: 3-6-9-12-15-18-21-24-27-30-33-36
Sammenhængende 12 Numre - 2 gange indsatsen: Dette er spil på en gruppe af 12 sammenhængende tal 1-12, 13-24 eller 25-36. Foretag dette spil ved at placere indsatsen på boksen med betegnelsen 1st 12, 2nd 12 eller 3rd 12.
Rød / Sort – 1 gang indsatsen: Dette er spil på enten rød eller sort, som foretages ved at placere indsatsen på rød eller sort, på ydersiden af bordet.
Lige / Ulige – 1 gang indsatsen: Dette er spil på, om vindertallet bliver lige eller ulige og gøres ved at placere indsatsen på de respektivt benævnte bokse. Bemærk, at 0 hverken er Lige eller Ulige.
Høj / Lav – 1 gang indsatsen: Dette er spil på, om vindertallet bliver enten 19 eller højere eller 18 eller lavere. Spillet foretages ved at placere indsatsen på boksene, der er benævnt 1-18 eller 19-36. Bemærk, at 0 IKKE betragtes som Høj eller Lav.
ROULETTESPILLET
Når alle indsatser er gjort, sættes hjulet i gang med at spinde. En lille kugle droppes ned til det spindende hjul, og den hopper rundt langs numrene, indtil den endeligt lander på et nummer. Det nummer, hvor ud for kuglen tilfældigt lander, er vindertallet. Herefter er der udbetaling til vinderspil, mens indsatser for tabte spil fjernes fra bordet. Spillet kan derefter begynde forfra…
Læs mere om:





